Josef efterlader sig ingen store værker, men hans liv viser, at arbejdet får sin betydning i det menneske, der udfører det. I det daglige og ofte oversete formes både verden og mennesket selv. Arbejdet bliver ikke blot det, der gøres, men det sted, hvor ansvar bæres og et liv tager form.

Fra Rerum Novarum til Laborem Exercens insisterer kirken på, at arbejderen aldrig må reduceres til funktion. Arbejde er deltagelse, ikke blot produktion – og enhver økonomi må vurderes på, om den lader mennesket forblive menneske.

Vesten er ikke længere kristent i sin selvforståelse. Det ændrer ikke troens indhold, men det ændrer betingelserne for at leve den. Når kristendommen ikke længere er en selvfølge, bliver det tydeligt, om den faktisk leves – eller blot er en rest fra en tid, der er forbi.

To unge frivillige fortæller, hvordan arbejdet i Young Caritas i København giver dem nye relationer, større åbenhed og en stærkere bevidsthed om at gøre en forskel. Her mødes tro, handling og fællesskab i en hverdag præget af engagement og ansvar.

Hildegards visionære musik løfter rummet i Maribo Domkirke, hvor fortid og nutid mødes i en enkel, men dyb liturgisk klang. Ensemblet og birgittasøstrene danner tilsammen et stille vidnesbyrd om en tradition, der stadig taler – ikke som historie, men som nærvær.

En ny dansk oversættelse af Rimberts Ansgars liv gør en af de vigtigste kilder til Danmarks kristne begyndelse tilgængelig for nutidens læsere. Udgivelsen markerer 1200-året for Ansgars mission og er nu sendt til anmeldelse hos Birgit Bidstrup Jørgensen.

125-års jubilæet for montfortanerne i Danmark markeres 2.–4. maj med retrætedage og festlig fejring i København, Slagelse og Roskilde. Med rosenkrans, undervisning og messe sættes fokus på en mariansk spiritualitet, der peger på Kristus og inviterer til en fornyelse af troens liv i kirkens fællesskab.

Den katolske kirke har gennem historien formet samfund, etik og menneskesyn. Fra hospitaler og universiteter til moderne sociallære og globalt hjælpearbejde har dens bidrag været både konkret og idébærende – og fortsætter med at præge verdens forståelse af menneskets værdighed.

200–300 mennesker går hvert år i procession gennem Esbjerg med Vor Frue af Fatima. En vandring i bøn for fred og forsoning, hvor troen træder ud i det offentlige rum og bliver et synligt tegn på håb.

Den 16. juli samles pilgrimme fra hele landet i Charlottenlund til fejring af Vor Frue af Bjerget Karmel. Dagen rummer messe, tilbedelse, rosenkrans og katekese samt mulighed for at blive iklædt det brune skapular – et konkret udtryk for hengivenhed til Maria og et liv i Kristi efterfølgelse.

Paveembedet har rødder i apostlen Peter og fungerer som et synligt tegn på kirkens enhed gennem historien. Samtidig er kirken altid lokal: i menigheder og bispedømmer, hvor troen får konkret form.

Spørgsmålet om, hvad der er rigtigt, afgøres ikke kun af samfundets normer. I mødet med Kristus udfordres den måde, vi tænker ansvar, frihed og menneskeliv på. Ikke gennem fordømmelse, men gennem en sandhed, der både rummer barmhjertighed og stiller mennesket over for et dybere valg.

En markant stigning i aborter mellem uge 12 og 18 uge udfordrer forestillingen om, at mere tid blot gør beslutningen lettere. Udviklingen viser, at spørgsmålet ikke alene handler om rettigheder, men også om ansvar og den værdi, vi tillægger det liv, der er under udvikling – som i katolsk forståelse har samme værdighed fra begyndelsen.

Afrika er i dag et af de steder i verden, hvor den katolske kirke vokser hurtigst. Pave Leos rejse understreger ikke blot denne udvikling, men rejser også et spørgsmål til Vesten: Hvad kan vi lære af stærke lokalkirker, hvor troen leves som en fælles og synlig virkelighed?

Et kvart århundrede efter overgrebsskandalerne i Boston bærer byen stadig deres spor. Midt i USA’s historiske vugge og stærke intellektuelle tradition rejser spørgsmålet sig igen: hvordan lever man videre med sandheden – og hvad kræver det af en kirke, der vil genopbygge tillid?

Fra Aristoteles til Thomas Aquinas og frem til Georges Lemaître har tænkere søgt at forstå, hvorfor noget overhovedet eksisterer. Spørgsmålet fører videre end videnskaben og ind i erkendelsen af en dybere grund for al væren.

The Elephant Man er en rystende og smuk fortælling om værdighed, lidelse og længslen efter fællesskab. Set i et katolsk perspektiv bliver filmen en moderne lignelse om mennesket som Guds billede – ikke trods, men midt i det, verden kalder svaghed og afvigelse.

Et breviar samler Kirkens tidebøn i én bog – en daglig rytme af salmer, læsninger og bønner, bedt af præster, ordensfolk og i stigende grad også lægfolk. Her får du både overblik over de forskellige former og en enkel vej ind i selv at begynde.

Denne 3. søndag i påsken samledes menigheden i Sankt Knud Lavard Kirke i Kongens Lyngby, hvor omkring 150 børn og voksne modtog kommunion. Evangeliet om Emmaus satte rammen: Kristus genkendes i brødets brydelse. I den enkle handling ved alteret blev troen båret i praksis og fællesskab.

Tro er ikke noget, man får udleveret – og fællesskab opstår ikke af sig selv. I dette videointerview fortæller Martin Riis Ottosen-Støtt fra Danmarks Unge Katolikker om et ungdomsarbejde, hvor engagement er afgørende, og hvor troen udvikler sig i mødet mellem unge, erfaringer og fælles liv.

Når en politiker går i direkte konfrontation med paven, rammer det ikke kun udenrigspolitikken, men også vælgernes identitet. I USA kan katolske svingvælgere blive afgørende, og skarpe angreb på pave Leo risikerer at skubbe en central del af vælgerbasen væk fra Donald Trump.

Under sin Afrikarejse advarer Pave Leo mod en verden præget af krig og forvanskede prioriteringer. Han kritiserer især ledere, der bruger religion til at retfærdiggøre vold, og peger på en dybere krise, hvor det hellige gøres til redskab for magt, og hvor menneskelig værdighed træder i baggrunden.

I et afkristnet samfund bliver begæret i stigende grad styrende, mens fælles normer opløses. Artiklen forbinder denne udvikling med ændringer i frihedsforståelse, relationer og kultur – fra skilsmisser til selvudstilling – og peger på, at frihed uden indre orden risikerer at ende i tomhed frem for mening.

Midt i en ny geopolitisk spænding, hvor ord ofte skærpes, vælger pave Leo en anden tone. Han afviser konfrontation med Donald Trump, men fastholder sin modstand mod krig. Ikke som strategi, men som en konsekvens af kirkens vedvarende kald til fred.

Ved at fastholde, at Kristus har både en guddommelig og en menneskelig vilje, satte Martin den I. sig op imod kejsermagten. Hans vidnesbyrd kostede ham friheden, men sikrede klarhed i en lære, der rækker ind i selve forståelsen af frelsen. Han mindes den 13. april.